Sange fra Gemmebogen – og andet godt

 

Repertoiret i Musiske fortællinger hentes fra vores fælles “Gemmebog” –  som vokser støt og roligt.

Sangene tager typisk udgangspunkt i de seneste 30 års danske sangskriver-tradition, selvom nyere sange fint kan finde vej til programmet.

Samtidig præsenterer vi også en række originale sange.

Alle sange bruges som illustration og perspektivering af  fortællinger, som oftest handler om livets store følelser:  kærlighed, venskab, smerte, humor mm. – kort sagt om alt det, der er på færde i – og mellem – mennesker.

Hvis du i forbindelse med et arrangement har ønsker om en særlig sang, er du velkommen til at kontakte “Musisk fortælling” – så vil jeg bestræbe mig på at inddrage sangen i programmet.

Musisk fortælling forekommer ofte som en tema-fortælling. Nedenfor kan du læse lidt om nogle af de mest efterspurgte temaer.

En musisk fortælling om min tid i Muskelsvindfonden:

Et arbejdsliv har sat sine spor. En dagligdag blandt mennesker med mange behov – og mange kvaliteter – er en fortælling værd.

Fortællingen vil tage udgangspunkt i Muskelsvindfondens spændende historie med fokus på formålet, frivilligheden, medlemsarbejdet, værdierne mm.

Arrangementet egner sig fint til arbejdspladser – som social aktivitet i forbindelse med kurser, i forbindelse med forskellige netværksmøder, som indlæg i et aftenskolearrangement, på højskoler mv.

En Musisk hyldest-fortælling om Sebastian:

Sebastian behøver næppe nogen nærmere præsentation. Med mere end 50 års aktivitet som sangskriver og komponist har han for længst skrevet sig dybt ind i danskernes hjerter.

Besøg Sebastian her

Trio Guldagger + har udviklet en særlig Sebastian hyldest fortælling.

Besøg trio Guldagger+ her

 

 

Lukket for kommentarer.